Ni TED-taler om sundhedsteknologi

Hvis du er en person, der allerede nyder at bruge medier i videoformular, så er du sikkert allerede klar over, at der er en overflod af gode TED-samtaler om en række emner online. Da sundhedsteknologi og sundhedsinnovation fortsat trives, har nogle gode tankeledere vist sig på TED-platformen for at præsentere deres ekspertiseområde. Nedenfor finder du ni TED Talks for dem, der har en affinitet for sundhedsteknologi.

Forudsiger fremtidige tendenser

I sin TED-talsdag 2012, kemiker Lee Cronin, en professor ved University of Glasgow, spurgte, om vi kunne 'app'- kemi. Han havde undret sig over, om der var en sådan ting som en universel kemi sæt, hvorfra ethvert organisk molekyle kunne bygges. Han kunne besvare dette spørgsmål ved hjælp af en 3-D printer. Ved hjælp af kemiske trykfarver er det faktisk muligt at fremstille kemiske forbindelser.

Cronin forklarede den teknologi, der giver os mulighed for at udskrive vores egne medicin i hans tale: Udskriv din egen medicin. Cronin forudser også, at ved at bruge vores stamceller og gener kan vi på et tidspunkt i fremtiden være i stand til at udskrive vores egne personlige stoffer. Faktisk bliver trykte stoffer nu kommercialiseret. Den amerikanske fødevare- og lægemiddeladministration godkendte for første gang en ordineret medicin fremstillet ved 3-D-udskrivning.

En anden futuristisk orienteret tale blev givet på en lokal TEDx-begivenhed i Philadelphia af Dr. Stephen Klasko, præsident og administrerende direktør for Thomas Jefferson University og dets tilknyttede hospital.

I sin tale tager Dr. Klasko os på en tidstur til år 2024. Han præsenterer sit syn på den fremtidige sundhedspleje og de ændringer, der er nødvendige for at komme derhen. Klasko mener, at disse bør omfatte omdannelse af medicinsk uddannelse, forbedring af forbrugeroplevelsen og integration af teknologi og innovationer fra andre områder til sundhedspleje.

Brug af sundhedsteknologi til biohack

Ellen Jørgensen og hendes kohorter fortsatte med at tilpasse sundhed via digitale midler, og ønskede et sted hvor nogen kunne gå og blive mere involveret i at lære om deres egen biologi ved hjælp af teknologi.

Hun er en af ​​grundlæggerne af Genspace, som er en regeringskompetent virksomhed for DIYbio. Genspace, og Jørgensen, er i spidsen for den gør-det-selv-bioteknologiske bevægelse. Hvis biohacking interesserer dig, kan Jørgensens TED video Biohacking-du kan gøre det, for måske være af interesse.

Genoom-redigeringsteknologi som CRISPR spiller en vigtig rolle i biohacking-bevægelsen. Genetikeren Jennifer Doudna præsenterer elementerne i CRISPR-Cas9 i hendes tale: Hvordan CRISPR giver os mulighed for at redigere vores DNA. Selvom Doudna co-opfandt dette værktøj, afspejler hun nu de etiske implikationer ved at manipulere vores DNA og opfordrer andre til at gøre det samme.

Undersøgelse af humanitære anvendelser af mobilteknologi

I dag har flere mennesker i Afrika syd for Sahara adgang til en mobiltelefon end adgang til rindende vand. Med dette i tankerne begyndte Andrew Bastawrous-en øjenkirurg og opfinder at tænke på, hvordan man kan udnytte kraften i mobilteknologi til at forbedre øjenhelsen, især i mindre privilegerede miljøer.

I TED-talerne fra Bastawrous forklarer han, hvordan hans team udviklede et bærbart øjeundersøgelsessæt og erstattet voluminøst og skrøbeligt medicinsk udstyr med smartphone apps.

Desuden har Bastawrous 'team udviklet en overkommelig 3D-trykt hardware, der kan klipes på en smartphone, og gør det muligt at undersøge øjets ryg af god kvalitet, udført af enhver med minimal træning, hvor som helst i verden.

På samme måde beskrev Jorge Soto, en kræftteknolog, hvordan der gøres fremskridt med udviklingen af ​​en open-source kræftprøve, som vil være en del af en mobil platform og vil opdage tidlige former for visse kræftformer på en ensartet måde.

Da kræft stadig i de fleste tilfælde kun diagnosticeres, når symptomerne udvikler sig, kan Sotos forskning tilbyde et gennembrud og kunne også hjælpe mennesker, der hidtil ikke har haft adgang til tidlig afsløringsteknologier.

Prøven Soto fortæller om i sin TED-præsentation "Den fremtidige tidlige kræftdetektion?" er pålidelig og kræver kun en simpel blodprøve.

Fremme opfattelser af verden

I en af ​​de mest sensationelle TED-samtaler, neuroscientist David Eagleman - der undersøger opfattelse og hjernens plasticitet - forklarer begrænsningerne i vores opfattelse. I hans ord, "vi er begrænset af vores biologi", og hans forskning har til formål at udvide vores verden ud over disse begrænsninger og åbne nye dimensioner, der er derude.

For at frigøre os fra vores begrænsede subjektive verden udviklede Eagleman og hans kolleger en bærbar enhed med en grænseflade, der kører på mobiltelefoner og tabletter.

Den første enhed, en sensorisk vest, giver mennesker nye sanser og gør dem opmærksomme på ting, der tidligere ikke er opdaget. Vesten oversætter lyd til et vibrationstrin, den menneskelige hjerne kan lære at fortolke. Test på døve viste, at folk over tid begynder at forstå vestens sprog og høre verden omkring dem.

En anden bærbar enhed, som avanceret medicin er en midlertidig tatovering, der kan bruges til at overvåge en patient. Todd Coleman er en bioelektronik-innovatør, der gav en TEDMED-tale, der forklarer udviklingen af ​​sine banebrydende overvågningsplaster. Coleman og hans team blev inspireret til at udvikle et high-fidelity-bærbart system, der ville bruge de samme chips som en computer. Ideelt set kunne det bæres hjemme for at overvåge dit helbred og transmittere data trådløst. Slutproduktet var en tatoveringslignende opfindelse, der har sensorer indlejret i fleksible klæbemidler, der sædvanligvis anvendes på hospitaler.

Pionerer fra epigenetikens områder

Epigenetik repræsenterer en ny revolution i medicin. Det tyder på, at vores gener ikke er så statiske som vi engang troede. I stedet kan de (re) programmeres ud fra forskellige sociale og miljømæssige faktorer. Moshe Szyf er en ekspert, der udforsker de mekanismer, der gør vores gener til og fra. Han starter sin TED-snak med en historie om spændende morrotteadfærd, der synes at påvirke deres afkom. Szyf fortsætter med at forklare, hvordan tidlig livserfaring er skrevet ind i vores DNA.

I modsætning til hvad vi plejede at tro, er vores genom ikke et pre-skrevet script. Det korrelerer med den dynamiske verden, og ifølge Szyfs forskning kan livserfaring og miljø, som vi udsættes for, ændre vores genekspression. Forskning som hans har et stort potentiale for at forstå menneskelig adfærd. Det giver også nye indblik i udviklingen af ​​forskellige sygdomme og kan potentielt tilbyde epigenetiske behandlingsmuligheder.