Menstruationskramper og smertefulde perioder

Nyttige tips til smertestillende behandling

Hvis du er som de fleste kvinder, har du sandsynligvis oplevet menstruationskramper eller dysmenoré, på et eller andet tidspunkt. For nogle kvinder svækker menstruationskræftene, mens andre kun oplever mildt ubehag eller slet ingenting i deres periode.

Der er to typer af menstruationskramper, primære og sekundære.

Primær dysmenoré

Primær dysmenoré forekommer oftest hos unge kvinder, der lige har påbegyndt deres menstruationscykler.

Det bliver ofte mindre alvorligt, når en kvinde når hendes midt på tyverne eller efter at hun har sit første barn.

Disse ubehagelige kramper er stærke sammentrækninger i livmoderen og udløst af stoffer i din krop kaldet prostaglandiner.

Sekundær dysmenoré

Sekundær dysmenoré diagnostiseres, når menstruationskramper er resultatet af en anden sundhedsmæssig tilstand end din periode, herunder endometriose, fibroid tumorer og cyster i æggestokkene .

Hormoner og menstruationskramper

En sund krop producerer naturligt prostaglandiner, som har en hormonlignende effekt. De er involveret i en række kropsfunktioner, herunder livmodermuskelkontraktion, der forårsager primær dysmenorré eller menstruationskræft.

I starten af ​​din periode er din krops prostaglandinniveau højere end normalt. Generelt er jo højere niveauerne af prostaglandiner, jo mere menstruationssmerter.

Hvis en kvinde ikke ægløses, og nogle måneder du ikke gør det, er det sandsynligt, at hun ikke får kramper i løbet af sin periode.

Af denne grund ordinerer læger ofte orale præventionsmidler eller et præventionspræparat for at lette smertefulde perioder. Du bør dog være opmærksom på, at p-piller kan have bivirkninger, herunder unormal blødning, vægtøgning og humørsvingninger.

En hormonal intrauterin enhed (IUD) kan undertiden også reducere menstruationskramper.

Hvordan kan du slå menstruationskramper?

Det lyder måske simpelt, men slapper af og lader dem omkring dig vide, at du ikke føler dig selv, vil hjælpe ved at reducere stresset i din hverdag, der kan bidrage til dine menstruationskramper.

Over-the-counter smertestillende midler, såsom Motrin (ibuprofen), Bayer aspirin, Aleve (naproxen sodium) er almindelige lægemidler, der bruges til at lindre hverdagens smerter og menstruationskræfter. Tylenol (acetaminophen) vil hjælpe smerten, men det påvirker ikke prostaglandiner.

Kostændringer, såsom at spise frisk og sund mad, kan også hjælpe med at reducere kramper også.

Prøv at spise mere:

Prøv at forbruge betydeligt mindre:

Du kan også prøve:

Hvad med komplementære og alternative terapier?

Nogle studier viser komplementære terapier, herunder massage, akupunktur og yoga kan hjælpe med at lindre menstruationskramper, men resultatet er endnu ikke afgørende.

Andre undersøgelser viser en vis succes for kvinder, der tager visse kosttilskud og urter, herunder te, piller og tinkturer, men disse resultater er heller ikke afgørende.

Husk at tage kosttilskud eller naturlægemidler kan forårsage bivirkninger, ligesom lægemidler gør. Hvis du søger lægehjælp til dine symptomer, skal du sørge for at oplyse alt det kosttilskud du tager til din sundhedsudbyder.

Kilder:

Den amerikanske kongres af obstetrik og gynækologi: Dysmenoré. http://www.acog.org/Patients/FAQs/Dysmenorrhea-Painful-Periods.

National Osteoporosis Foundation: En Guide til Calcium-Rich Foods. https://www.nof.org/patients/treatment/calciumvitamin-d/a-guide-to-calcium-rich-foods/.

University of Maryland Medical Center: Menstruationssmerter. http://www.umm.edu/health/medical/altmed/condition/menstrual-pain.