Fysisk terapi til ankelforstuvninger

Ankelforstuvninger er en af ​​de mest almindelige typer sportsskader. En forstuvet ankel resulterer, når ledbåndene i ankelleddet er overstretched. Dette resulterer i en lille eller fuldstændig tåre af den ramte ligament. De fleste ankelspredninger forekommer under sportsbegivenheder, der omfatter løb, hoppe eller gå.

Indledende symptomer på en forstuvet ankel omfatter:

Første ledelse af en ankelforstuvning omfatter førstehjælpsteknikken kendt som RICE :

Denne behandling kombination hjælper med at reducere smerte og hævelse, der opstår efter indledende skade. Nogle PT'er hævder, at patienter tager "resten" af RICE for langt og hviler for længe, ​​hvilket fører til betydeligt tab af bevægelses- og funktionsomfang. Mange taler for at bruge POLICE-princippet . Denne akronym står for beskyttelse, optimal belastning, is, kompression og højde.

Beskyttelse sker i første omgang for at fortsætte din ankel, og optimal belastning hjælper dig med at få det til at bevæge sig, da det heler for at undgå langvarig immobilisering.

Afhængigt af hvor alvorlig forstuvningen er, må du muligvis stole på krykker i et stykke tid for at hjælpe med at gå. Ved at bruge krykker, vil du kunne reducere mængden af ​​vægt du placerer på din forstuvede ankel. Dette vil hvile ledbåndene i ankelen og lade dem helbrede. Det vil også lindre smerten oplevet med at gå på det berørte ben.

Når det er tilladt af din læge, skal du starte et blidt træningsprogram for at forbedre styrken og bevægelsen af ​​din ankel. Indledende øvelser skal udføres uden at lægge vægt på anklen. Med tiden kan øvelserne blive avanceret til at blive mere udfordrende. Et standard træningsprogram efter ankelforstuvning involverer følgende øvelser:

Med tiden vil din ankel komme helt tilbage, og du vil være i stand til at udføre de samme aktiviteter, som du har haft før din ankelforstuvning. Hvis du har en forstuvet ankel, skal du kontakte din læge og fysioterapeut for at hjælpe dig med at komme hurtigt og sikkert tilbage til dit normale aktivitetsniveau.

Redigeret af Brett Sears, PT

Kilde:
Klinisk Journal of Sport Medicine. 12 (3): 192-193, maj 2002