Forhøjet blodpladeantal i reumatoid arthritis

Ikke almindelig med inflammatoriske tilstande

Blodplader er små cirkulerende cellefragmenter, som spiller en væsentlig rolle i hæmostase (processen med at stoppe blødning efter skade). De har ikke en kerne, men indeholder cytoplasma og proteiner, der er vigtige for trombocytfunktion. Blodplader produceres af megakaryocytter i knoglemarven.

Blodplader hæves ofte i reumatoid arthritis .

Tilstanden af ​​forhøjede blodplader er kendt som trombocytose.

I reumatoid arthritis er leddene det primære sted for skade. Det er her lokal inflammation opstår, der involverer blodlegemer, der omfatter neutrofiler og makrofager. Disse celler stimulerer også produktionen af ​​blodpladeaktiverende faktor, hvilket igen forårsager akkumulering af blodplader, så de kan deltage i en inflammatorisk reaktion i kroppen.

Blodplader i reumatoid arthritis

Friske mennesker har et antal blodplader i det normale område på 150.000-400.000 / mm3. For længe siden som 1972 blev det bemærket i medicinsk litteratur, at forskere fandt forhøjede blodpladetal i ca. en tredjedel af patienter med reumatoid arthritis.

Dette viste sig at være direkte forbundet med sygdomsaktivitet. Forskere fandt også en sammenhæng mellem forhøjet blodpladetal og anæmi , leukocytose (forhøjet antal hvide blodlegemer) og reumatoid faktor .

Der er et omvendt forhold mellem hæmoglobin og blodpladetælling, hvilket betyder, at når hæmoglobin er lavt, er trombocyttallet højt. Forbindelsen af ​​sideropenia (jernmangel) og forhøjelse af blodpladeantalet viste sig ikke at være signifikant.

Nogle mennesker med alvorlig reumatoid arthritis kan have blodplade tæller over en million.

Når sygdommen bringes under kontrol med medicin, vender blodpladetal typisk tilbage til normal.

Blodplanter hæves ikke kun i reumatoid arthritis, men også i andre lignende inflammatoriske tilstande. En signifikant korrelation blev fundet mellem forhøjede blodplader og kutan vaskulitis . Andre ekstraartikulære manifestationer af reumatoid arthritis (dvs. påvirker kroppens dele ud over bare leddene) blev oftere fundet hos personer, der havde forhøjet blodpladetal.

Årsager

Den bedste forklaring på forhøjede blodpladetal i reumatoid arthritis ser ud til at være relateret til kronisk anæmi, en fælles karakteristik ved reumatoid arthritis. Ifølge annalerne for de reumatiske sygdomme kontrolleres blodpladehomeostase af trombopoietin.

Trombopoietin er den vigtigste regulator for megakaryocytvækst og differentiering. Det antages, at thrombopoietin kan være kemisk relateret til erythropoietin (et hormon involveret i rød blodcelleproduktion), hovedsageligt fordi kronisk anemiske patienter med reticulocytose (øget antal umodne røde blodlegemer) og forhøjede erythropoietinniveauer har højere end normale blodpladetal. Hvis erythropoietinniveauer øges hos mennesker, der har anæmi og reumatoid arthritis, kan forhøjede blodpladetællinger resultere.

En anden mulighed ville være, hvis øget trombocytproduktion skyldtes forøget blodplade ødelæggelse eller forbrug. Forskere foreslog også, at forhøjede blodpladetællinger kan være forbundet med immunologiske reaktioner i rheumatoid arthritis - måske som følge af små blodpropper inden for kronisk betændt synovium .

Ifølge Kelleys lærebog om reumatologi er der tre hovedårsager til forhøjede blodpladetal i reumatiske sygdomme:

  1. Reaktiv trombocytose, sekundær til kronisk inflammatorisk proces. I sådanne tilfælde kan cytokiner (IL-1, IL-6 og TNF) være aktive mediatorer i reguleringen af ​​blodpladeproduktion under en inflammatorisk proces.
  1. Familiel trombocytose kan forekomme på grund af en arvelig genmutation.
  2. Klonal trombocytose (primær eller essentiel trombocytose) er en ureguleret abnormitet af blodpladeproduktion på grund af vedvarende megakaryocytproliferation.

> Kilder:

> Hutchinson RM et al. Trombocytose i rheumatoid arthritis . Annæer af de reumatiske sygdomme. (1976) 35: 138

> Kiraz S. et al. Blodstrømstrombopoietin i rheumatoid arthritis med trombocytose, klinisk reumatologi. 2002 nov; 21 (6): 453-6.

> Kelleys lærebog om reumatologi. Niende udgave. Kapitel 17. Blodplader og revmatiske sygdomme. Sider 249-251.

> Trombocytter i reumatoid arthritis. Skandinavisk Journal of Rheumatology. Selroos, O. 1972 1: 136.